Kære medlemmer

Som lovet i vores mail af 3. februar inviterer Foreningen Bossomnorés
Børn jer nu på ny til at komme og høre det
spændende foredrag af Burkina Fasos Ambassadør i Danmark, Mme Mireille
Sama. (se nedenfor om indhold). Vi vil
efterfølgende afholde vores ordinære generalforsamling.

Foredrag og generalforsamling foregår i:
Byens Hus, Hellerupvej 24, Hellerup,
Lokale: Forsamlingen, 1. sal
Fredag d. 10. april 2026 – kl. 14.30 – 18

1. del – Foredrag fra kl. 15.00 – 16.30

Foredraget vil tage udgangspunkt i forskellen mellem det traditionelle
og det moderne samfund.
En stor del af befolkningen lever efter den traditionelle, etniske eller
religiøse lov og tro – åndetro inkluderet.
Men i det nutidige Burkina er det den moderne og demokratiske lov, der
gælder. Staten forsøger at få de to samfundsregler
til at tilpasse sig hinanden.
Men hvordan er det med de følgende emner som polygami, arveret og
kvinders rettigheder? Og hvordan med børns opdragelse
og uddannelse?
Foredraget er på fransk, men vil løbende blive oversat til dansk. Der
vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål.
Foredraget er gratis for medlemmer. For ikke-medlemmer koster det 50 kr.

Af praktiske hensyn er tilmelding nødvendig. Sidste frist for tilmelding
er d. 3. april 2026.

2. del – Generalforsamling fra kl. 16.45 – 18.00

Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Kort beretning om foreningens arbejde samt fremtidige visioner (v.
formanden Søren)
3. Forelæggelse af regnskabet (Årsregnskab vil ligge fremme på bordene)
4. Behandling af indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontingent
6. Status (v. René)
7. Eventuelt

Hvis nogen har forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen,
skal disse sendes til bestyrelsen (pr. e-mail)
senest 8 dage før generalforsamlingen.

I forbindelse med foredraget vil der blive serveret kaffe/te og kage og
der vil være mulighed for at købe vand / vin i pausen inden
generalforsamlingen.

Vi håber, at så mange som muligt har lyst til at komme og høre dette
enestående foredrag af Ambassadør Mme Mireille Sama og beder
jer venligst give besked om deltagelse i foredraget pr. e-mail til
susanne@boligbloch.eu senest d. 3. april 2026.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen