Kære medlemmer,
Foreningen Bossomnorés Børn indbyder hermed alle sine medlemmer til at komme og høre Else Kragholm fortælle om sit arbejde igennem mange år i flere af de afrikanske lande samt deltage i den ordinære Generalforsamling 2025.

Byens Hus, Hellerupvej 24, Hellerup,
Lokale: Store Claus 1. sal
fredag d. 21. marts 2025
fra kl. 15.00 – 18.00

1. del – Foredrag fra kl. 15.00 – 16.00
Else Kragholm vil fortælle om sine mange års virke i Afrika.
Hendes arbejde og projekter havde til formål at støtte børn og omfattede områder, såsom skolebyggeri og beskyttelsesprogrammer for børn.
I 1970’erne var Else lærer på Den Rejsende Højskole og rejste bl.a. til flere lande i Afrika.
Mellem 1999 og 2015 var hun Landedirektør i PLAN International og ledede store rettighedsbaserede programmer for flere lande i Afrika bl.a.
Burkina Faso.
I dag er Else pensionist, men er aktiv som frivillig på Børnetelefonen og i Børns Vilkår.
Tilmelding til dette foredrag er nødvendig. Foredraget er gratis for medlemmer. For ikke-medlemmer koster det 50 kr.
Venligst også tilmelding til generalforsamlingen.

2. del – Generalforsamling fra kl. ca. 16.15 – 18.00
Dagsorden:
Valg af dirigent
Kort beretning om foreningens arbejde (v. formanden) Forelæggelse af regnskabet (Årsregnskab bliver uddelt til mødet) Behandling af indkomne forslag Fastsættelse af kontingent Valg af bestyrelse:
Valg af 2-4 bestyrelsesmedlemmer
(Ifølge vedtægterne er stifterne af foreningen (formand Søren Steen Hansen, næstformand René Renard og sekretær Susanne Bloch Hansen) aldrig på valg, men sidder på livstid).
Bestyrelsesmedlemmerne Bernard Baudo, Finn Kern og Kirsten Renard er på valg.
De er alle tre villige til genvalg.
René vil redegøre for situationen efter at flere og flere beboere nu vender tilbage til Bossomnoré.
Der vil blive vist nogle få billeder og en kort video af skoleeleverne.
Eventuelt

Hvis nogen har forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal disse sendes til bestyrelsen (pr. e-mail) senest 8 dage før generalforsamlingen.

Vi håber, at så mange som muligt har mulighed for at komme og beder jer venligst give besked om deltagelse i foredraget pr. e-mail til
susanne@boligbloch.eu   eller susanne@burkina.dk .

Før generalforsamlingen vil der blive serveret kaffe/te og kage.
Mulighed for køb af vand og vin.

Vi glæder os til at se jer.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen