Kære medlemmer.
Foreningen Bossomnorés Børn indbyder hermed alle sine medlemmer til at komme og høre foredraget om statskuppet i Burkina Faso samt deltage i den ordinære generalforsamling i:

Byens Hus, Hellerupvej 24, Hellerup. Lokale: Forsamlingen, 1.sal Fredag d. 19. april 2024 fra kl.15.30 – 19.00

  1. del – Foredrag fra kl. 15.30 – ca. 17.00
    Statskuppet i Burkina Faso d. 30. september 2022 – Udfordringer og perspektiver for landet. ved
    Mme R. Kambou, chargée d’affaire à l’ambassade du Burkina Faso i Danmark.
    (afholdes på fransk med dansk oversættelse)

    Tilmelding til dette foredrag er nødvendigt.
    Foredraget er gratis for medlemmer. For ikke-medlemmer koster det 50 kr.
  2. del – Generalforsamling fra kl. ca. 17.30 – 19.00

    Dagsorden:
  3. Valg af dirigent
  4. Kort beretning om foreningens arbejde samt fremtidige visioner (v. formanden Søren)
  5. Forelæggelse af regnskabet.
  6. Behandling af indkomne forslag
  7. Fastsættelse af kontingent Bestyrelsen foreslår en nedsættelse af kontingentet til
    halv pris midlertidigt (grundet situationen i BF samt at vi ingen aktiviteter har
    afholdt sidste år).
  8. Eventuelt
    Hvis nogen har forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal disse sendes
    til bestyrelsen (pr. e-mail) senest 8 dage før generalforsamlingen.

Information om Burkina Faso:
Siden 2015 er sikkerhedssituationen i Burkina Faso blevet værre og værre og iflg. GTI (Global Terrorism Index) ligger Burkina Faso, som nr. 1 på det afrikanske kontinent, og nr. 2 på verdens plan, over lande der i 2023 var mest ramt af terrorisme. De to andre Sahel lande (Mali, Niger) oplever en lignende situation. Drab, og bortførelser sker dagligt, millioner af mennesker er fordrevet fra deres landsbyer (over 2 millioner i Burkina Faso). Overfor dette kaos har de politiske kræfter været magtesløse. I dag er de tre Sahel lande (Burkina Faso, Mali, Niger) regeret af militæret, som kom til magten efter statskup. De tre lande har, i suverænitetens navn, taget 4 drastiske beslutninger: kappet båndet til den tidligere kolonimagt, Frankrig; forladt ECOWAS (Det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab); grundlagt et institutionelt bånd både politisk og militært med hinanden; og sidst men ikke mindst har de 3 lande indledt et forsvars- og økonomisk samarbejde med Rusland.

Bestyrelsen har inviteret Mme Kambou, som er Attaché d’affaires ved Burkina Fasos ambassade i København til at holde et foredrag om: ”Statskuppet i Burkina Faso d. 30. september 2022 – Udfordringer og perspektiver for landet”.
Her vil hun oplyse os om den nuværende situation i Burkina Faso.

Vi håber, at så mange som muligt har mulighed for at komme og beder jer venligst give
besked om deltagelse i foredraget pr. e-mail til susanne@burkina.dk,
bestyrelsen@burkina.dk eller susanne@boligbloch.eu

I forbindelse med generalforsamlingen vil der blive serveret kaffe/te og kage.
Mulighed for køb af vand og vin.
Vi glæder os til at se jer.

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen